Så blev det også jul i 2008. Og mens julemaden langsomt fordøjes er det vel rimeligt at overveje om man i virkeligheden er blevet ældre - ikke på sådan en "fik du set det du ville"-agtig måde. Men mere overveje hvilke forpligtelser og rettigheder der følger med.. For ja, der er meget! Jeg vil fremhæve to:

1. Jeg har pligt til at fordømme den rabalder som de unge lytter til nu om stunder (og samtidig give eksempler på hvad rigtig musik er).
2. Jeg har ret til at blive underligt sentimental over mærkelige ting fra en fjern fortid.

Nu forholder det sig så heldigt at jeg kan opfylde begge ovenstående med blot et enkelt indlæg.

Dette er "the soundtrack of klasseturen til Bornholm i 7. klasse". Dengang lavede man ordentlig musik og kaldte en skovl for en skovl og en guitar for en spade (hvilket i virkeligheden er lidt dumt, nu man tænker over det).
Derudover er nummeret fantastisk, og det samme er musikvideoen. Skru op for dine høtalere. Og der er jo alligevel ikke nogen der ser det, så lad dig bare rive med!
Og hør hele nummeret, unge lømmel! Og ikke stille spørgsmål! Nutidens unge!!

Det nærmer sig da at være en temmelig ringe opdateret blog... Er blog-æraen allerede ved at være ovre? Er denne blog for længst slettet fra din blogroll? Har du i virkeligheden selv set hvilken vej skibene blæser, og slettet din egen blog fordi det bare er soo 2006 - get over it!
Og hvad så nu? Skal jeg erkende at det ikke blev til mere, og lukke, og never speak of this again? Jeg kan også bare erkende at dette er den opdateringsrate som denne blog nu engang har.. *suk* mismod er hvad der er i luften (og forkølelse (mismod er i forkølelse?!?))
Men sådan behøver det jo ikke at være!!! Der er jo masser at glæde sig over her i november! (eller.. well.. nå, glæde sig, hvert fald)

måske burde jeg bare skrive et blogindlæg..
måske burde jeg omorganisere min side..
måske burde jeg skrive nogle jokes..
måske burde jeg gå til frokost..
måske burde jeg få lavet noget speciale..
måske burde jeg forberede mig..
måske burde jeg bruge mindre tid på facebook..
måske burde jeg lave det jeg gerne vil..
måske burde jeg lege med min søn..
måske burde jeg fortælle folk at jeg holder af dem..
måske burde jeg få styr på mine prioriteter..
måske burde jeg finde ud af hvad der er vigtigt (og vigtigst)

Ja, det tror jeg at jeg vil.. Jeg går lige til frokost... og så tjekker jeg lige facebook og så går jeg i gang!!

Hvor stor en succes har man med at blive gift i al hemmelighed, hvis man dagen efter er i nyhederne og på forsiden af ekstrabladet?

Men hvert fald tillykke! Håber i må leve godt og lykkeligt indtil døden skiller dig ad.

(ja, det var den nok egentlig)

Lige siden jeg ca. i slutningen af 1. G opdagede det, har det altid fyldt mig med glæde og forundren at følgende sætning giver mening, hvorfor jeg ofte tager mig selv i at gå og gentage sætningen for mig selv: