JAKOB SVENDSEN

Sverige??

Skrevet: 9/11-2007 | Under: Løst og Fast
I dag da jeg sad på paprikagryden og ventede på at burgerne skulle blive færdige, bladrede jeg lige i BT. Her så jeg en helsides annonce.
Billedet var fra en muslimsk fredagsbøn.
Teksten var: Sverige er ved at drukne i indvandrere - de har ingen Pia Kjærsgaard. sæt dit kryds ved dansk folkeparti vi står fast ved vores danske værdier.

NICE TRY, Pia! Men jeg flytter altså ikke til Sverige! Selvom det er tungtvejende fordele du nævner, er der stadig nok ulemper til at jeg synes Sverige er neder'n! - Du får mig ikke til det!

Karrymening

Skrevet: 28/10-2007 | Under: Tanker
Lige siden jeg ca. i slutningen af 1. G opdagede det, har det altid fyldt mig med glæde og forundren at følgende sætning giver mening, hvorfor jeg ofte tager mig selv i at gå og gentage sætningen for mig selv:
Klap kaje, karrige karry-Carrie!

Tres

Skrevet: 27/10-2007 | Under: Matematik
Det virker altid mest velovervejet og seriøst at være bitter på en sofistikeret og saglig måde frem for at forfalde til blot barnligt at brokke sig og være fornærmet.
Åhr ja, så så man lige...

Torsdag var jeg til eksamen i faget Matematik i undervisningsmæssige sammenhænge (UvMat), og eksamen forløb på den måde at.. "Nej, Jakob. Det er ikke en eksamen det var jo en prøve hvor som at pointene tæls med i din karakter for kurset" - Jaja, whatever. Kurset er et bestået/ikke-bestået kursus hvor mit point-antal fra denne prøve udgør halvdelen af de point jeg får for kurset (grænsen mellem bestået og ikke bestået gik ved 55 point).
Prøven forløb på den måde at vi i som gruppearbejde skrev en opgave om bølgeligningen. som... "Hov hov, den må I ikke bare aflevere, for det ville være ligesom en gruppeeksamen, og det er altså afskaffet!!!" - tak Roll Eyes på baggrund af denne opgave holdt vi så et oplæg, således at Jesper og Martin (hhv. forlæser og instruktor) kunne bedømme vores pointtal udelukkende ud fra denne fremlæggelse (hvilket på en måde overflødiggør selve opgaven, eller man kan hvert fald sige at ens karakter ikke nødvendigvis svarer til hvor meget jeg har lagt i udformningen af opgaven, eller.. well, det jeg gerne vil sige er, at jeg kunne have blæst min gruppe en aflang march, ikke hjulpet synderligt til med opgaven og stadig fået nogle fine fine point!)

Nå, videre med fremlæggelsen. Vi fordeler opgaven (for den interesserede læser - optimistisk at tro at jeg har en sådan - kan jeg sige at jeg fremlagde hvad der svarer til opgavens afsnit 2.1, 3.1 og 4.3).
Vi fremlægger, og det gør jeg som jeg normalt snakker, dvs en smule kækt og lidt for irriterende frisk-fyr-agtigt. Noget hvor jeg propper en ringe joke eller en fjollet bemærkning ind hvor det hører sig til (faget fysik er der jo alligevel ingen der nogensinde har taget seriøst).
Herefter voteres der og vi kommer enkeltvist ind og får vores point at vide. Ud af 100 fik jeg 60!!! Tres! 60
Bestået var 55 hvilket betyder at 60 point er et stort 6-tal (gammel skala) eller til nød et lille 7-tal. Tres!
Fair nok, vi havde vel lavet en crappy opgave, eller sagt noget vrøvl til fremlæggelsen, eller???
"Ja, det kan kun blive til 60 for du er simpelthen for sløset og useriøs" - hvortil Martin supplerer: "ja (eller nærmere "jaahh", thi han snakker urimeligt langsomt) og den går jo altså ikke i gymnasiet hvor de studerende jo skal lære noget"

Vi bedømmes af folk der mener at "matematik er skam en alvorlig sag, og der skal man altså passe på med at være for useriøs, for så kan folk ikke følge med i hvad du gennemgår"

NEJ, du tager fejl! SUR! For langt størsteparten af.. tja.. alle, er matematik en røvsyg sag, og derfor skal du passe på med at gøre det alt for seriøst for så gider folk ikke følge med i hvad du gennemgår!
Hvor mange har haft en sjov matematiklærer i gymnasiet der virkelig forstod at gøre matematik fedt og sjovt at følge med i? - Ikke mange? Nej, det er klart, for det er sådan vi uddannes!
Selvfølgelig skal man passe på med at fjolle for meget oppe ved en tavle og selvfølgelig skal man nogle gange være meget seriøs og tage matematik meget alvorligt for at eleverne lærer noget. Men man lærer altså ikke noget hvis man ikke gider høre efter.

"Men er du ikke bare sur fordi du fik få point og de to andre i gruppen fik flere point?" - jo
"Men burde du ikke hellere have sagt alt det her til Jesper?" - det kommer der jo altså ikke bitre og fornærmede blogindlæg ud af.
"Har du så i det mindste lært din lektie og er seriøs og tager matematik alvorligt næste gang?" - vent og se ;)

Kurset er heldigvis ikke længere obligatorisk for gymnasielærere, og for de af mine læsere der er matematikstuderende vil jeg da godt anbefale jer at gå uden om UvMat. Forelæsningerne har til tider taget form som en slags greatest hits fra tidligere kurser: "Har alle haft om restklasser? ja? Fint, så gennegår jeg lige det" - i hvert fald et kursus jeg ikke ville tage igen hvis jeg kunne vælge om. Så kom der også lidt personlig holdning med fra min side (thi resten af indlæget har været den pure objektive sandhed!)

Well.. de 60 point var jo heldigvis nok til at kurset er bestået (og som en bonus også nok til at jeg kan prutte den sidste test en salüt med en ligegyldighedtrompet), og dermed får jeg mine 7,5 ECTS og kan arkivere UvMat på en 2. plads over mest ubrugelige og ligegyldige kurser taget på KU, kun overgået af Matematisk Modellering. Skræmmende nok er det begge kurser som skulle ruste mig til et job som gymnasielærer, og begge to blot kurser der har givet mig 7,5 ECTS og spildt min tid i den blok.

Giv mig

Skrevet: 11/10-2007 | Under: Privat
efterårsferie!! Snart (allerhelst NU!!1-agtigt (eller hvert fald senest i morgen)).

xhtml css copyleft rss