Jeg var en drengerøv, det var stilen engang...
"hv' sker' dfo'r dig, dér?" - så nede er jeg. Jeg kan sagtens kommunikere med de unge. Og kaste håndtegn og slang i flæng. Jeg kan give "fem svin" og kalde mine homies for... well.. homies. Kaste grammatisk forkerte amerikanske sentences. I think ya'll get tha point! Jeg er down! Jeg er street! Jeg er phunque!
Fedt at jeg som 26 årig slet ikke er blevet så neder'n som de 26-årige jeg kendte da jeg var 15, for w00t.. hvor var de sygt out!!!111ononeone
Denne evne til stadig at være 2talt phat tænkte jeg at jeg ville gøre brug af for et stykke tid siden. Thi en jeg kendte blev færdig som student, han sluttede med et 11-tal i den sidste eksamen, og fik klassens højeste gennemsnit. Jeg spurgte hvad næstehøjeste gennemsnit var, og det var faktisk en karakter lavere. Jeg syntes at dette fortjente at jeg kastede nogle probs the streetcreds kind'a way så jeg sagde: "Du ved der er en nummer to men der' for langt derned"...
Han kiggede lidt mærkeligt på mig, og det gik op for mig at han ikke vidste hvad jeg snakkede om. Og på dette korte øjeblik gik jeg fra at være ung og street til at tænke "Men hvad lærer ungdommen da i skolen nu til dags?"
Det gik op for mig at jeg er blevet en af dem der siger "de unge" - og det er som regel altid i en forarget tone.
Og da jeg for et stykke tid siden gerne ville høre mit bånd med MC Einar albummet: "Arh dér" var jeg nødt til at finde min SONY walkman frem (tænk sig - jeg havde helt glemt de havde sådan en smart clips så de kan sidde i bæltet
)
Men vent - er al min funkyness gone?? Et sted bagerst i mit hoved hvisker en stemme:
Word up til all tha homies! Det' min hustlerstil!
"hv' sker' dfo'r dig, dér?" - så nede er jeg. Jeg kan sagtens kommunikere med de unge. Og kaste håndtegn og slang i flæng. Jeg kan give "fem svin" og kalde mine homies for... well.. homies. Kaste grammatisk forkerte amerikanske sentences. I think ya'll get tha point! Jeg er down! Jeg er street! Jeg er phunque!
Fedt at jeg som 26 årig slet ikke er blevet så neder'n som de 26-årige jeg kendte da jeg var 15, for w00t.. hvor var de sygt out!!!111ononeone
Denne evne til stadig at være 2talt phat tænkte jeg at jeg ville gøre brug af for et stykke tid siden. Thi en jeg kendte blev færdig som student, han sluttede med et 11-tal i den sidste eksamen, og fik klassens højeste gennemsnit. Jeg spurgte hvad næstehøjeste gennemsnit var, og det var faktisk en karakter lavere. Jeg syntes at dette fortjente at jeg kastede nogle probs the streetcreds kind'a way så jeg sagde: "Du ved der er en nummer to men der' for langt derned"...
Han kiggede lidt mærkeligt på mig, og det gik op for mig at han ikke vidste hvad jeg snakkede om. Og på dette korte øjeblik gik jeg fra at være ung og street til at tænke "Men hvad lærer ungdommen da i skolen nu til dags?"
Det gik op for mig at jeg er blevet en af dem der siger "de unge" - og det er som regel altid i en forarget tone.
Og da jeg for et stykke tid siden gerne ville høre mit bånd med MC Einar albummet: "Arh dér" var jeg nødt til at finde min SONY walkman frem (tænk sig - jeg havde helt glemt de havde sådan en smart clips så de kan sidde i bæltet
)Men vent - er al min funkyness gone?? Et sted bagerst i mit hoved hvisker en stemme:
"Nej Jakob, du er ikke længere hip. Sæt dig ned og get used to it! (og ryk ud til siden, der er mange der er på vej fremad med meget højere fart end dig - find dig til rette i krybesporet)"
Når realiteterne på måde rammer mig, er der øjensynligt kun ét at gøre, og det er at se det lige ind i øjnene, og sige:
så la' dem føle sig fed'
når de køler, jeg ved
at dét mit kølvand der køler dem ned!
Realitet har aldrig rigtigt været mig alligevel.når de køler, jeg ved
at dét mit kølvand der køler dem ned!
Word up til all tha homies! Det' min hustlerstil!
Så hvis du på et tidspunkt møder mig, og hører mig sige: "Jeg har solbriller på dét et sjovt fænomen" - vil du så ikke være venlig at - blot for min skyld - svare: "...er man tilpas cool skinner solen altid på én"
Så er der under en uge til at det er at det måske er!
Under en uge til... og langsomt men sikkert er huset blevet fyldt med babyudstyr i alle mulige afskygninger, og langsomt men sikkert har jeg lagt mine sparepenge (well.. de er vel egentlig mest Heidis) hos BabySam. Dermed vil jeg sige at vi er fuldt equiped, og fuldstændig klar til at babyen kommer.. eller det vil sige: vi har da den der taske til at bære babyen hjem i (jeg får at vide i min øresnegl at denne "taske" hedder en lift - så blev vi så kloge)
BabySam har i virkeligheden ramt en genial idé: Det er 100 procent ligegyldigt hvad dit produkt er, blot din målgruppe ingen anelse har om hvad de vil have og i hvor stor mængde de vil have det.
For den målgruppe, der er virkelig usikker på om de nu kommer til at gøre det godt nok, og i øvrigt aldrig har prøvet noget lignende før, virker begrebet "savlesmæk" åbenbart som noget der hører sig til... og man bør hvert fald have 8 til at starte med.
Jeg kom hvert fald ud derfra med en puslepude, en babyalarm og tre kasser ammeindlæg - og jeg ved ikke engang om de er til udvortes brug, og om jeg må tage dem lige efter jeg har spist - er der ikke noget med at albuen er den rigtige temperatur?
Still much to learn!
I får sandelig lige et billede til, for fin ser hun da ud IMHO
BabySam har i virkeligheden ramt en genial idé: Det er 100 procent ligegyldigt hvad dit produkt er, blot din målgruppe ingen anelse har om hvad de vil have og i hvor stor mængde de vil have det.
For den målgruppe, der er virkelig usikker på om de nu kommer til at gøre det godt nok, og i øvrigt aldrig har prøvet noget lignende før, virker begrebet "savlesmæk" åbenbart som noget der hører sig til... og man bør hvert fald have 8 til at starte med.
Jeg kom hvert fald ud derfra med en puslepude, en babyalarm og tre kasser ammeindlæg - og jeg ved ikke engang om de er til udvortes brug, og om jeg må tage dem lige efter jeg har spist - er der ikke noget med at albuen er den rigtige temperatur?
Still much to learn!
I får sandelig lige et billede til, for fin ser hun da ud IMHO
Jakob er ca. 11 år. Han bor på dette tidspunkt i Nordsjælland, nærmere bestemt i Melby ved Frederiksværk. Jakob er med hele familien i Frederiksværk for at handle. Jakob og hans lillebror får lov at løbe i forvejen på turen fra strøget ned til Kvickly. Så überfedt tvivler jeg på Kvickly i virkeligheden har været, men det var åbenbart noget federe end at gå turen i forældre-tempo. Og helt skidt var det heller ikke, thi i Kvickly var der smagsprøver! 
Slet slet ikke dårligt! Og vi smagte rugbrød, K-salat med skaldyr og alt det der, der hører sig til. Indtil videre ikke fantastisk. Pludselig opdager vi drømme-smagsprøve-boden: Toms guldbarre/ Fanta kombinationsboden! Vores lykke var gjort! At tænke sig man kunne være så heldig. Med ophøjet ærbødighed nærmer vi os, og har allerede i vores stille sind besluttet os for at det ikke skulle være hverken "Mørk" eller "Mælk" men "Nød" eller "Knas" der var målet! (Jeg må her minde læseren om at dette var før smarte chokoladekombinationer som Yoghurt/Jorbær og Chokolade/Daim(?!?) - så "Knas" var rimelig meget toppen af chokoladevarianter!)
Da vi kommer hen til boden og smagsoplevelsen er så tæt på som aldrig før, bliver vi brat revet ud af drømmetilstanden, for endnu inden vores barnefingre kommer i kontakt med chokoladen stopper smagsprøvebods-over- magt-konge- damen os: "Nu tror jeg vist ikke I skal have mere, I har allerede fået rigeligt!"
Men det var jo løgn.. Vi havde først lige nu opdaget denne smagsprøvebod. Så vi sagde at vi altså ikke havde været her før. Det havde vi i hvert fald, og hvor var vores forældre?? - De kommer lige om lidt, vi er bare løbet i forvejen. Herefter tilkaldte hun en vagt som kom og fulgte os ud! - Jeg blev som 11-årig, sammen med min lillebror, smidt ud af Kvickly.
Som barn var jeg hverken sej eller smart eller en bølle, og jeg ville bestemt ikke turde lyve om hvorvidt jeg havde taget chokolade en gang før, ej heller var jeg så cool at jeg ikke var ked af det da mor og far endelig kommer til Kvickly. Vi forklarer hvorfor vi står udenfor. Far går med mig og min bror direkte til guldbarreboden, han er ikke sur, han er ikke hidsig, han skælder ikke ud, han råber ikke, han opfører sig ikke som en nar. Han tager et stykke chokolade giver det til mig, han tager et og giver det til min bror, han tager ikke noget selv. Diktator-damen prøver: "Du skal altså ikke give dem noget, de har fået masser af gange.". Jeg afbryder: "Det har vi altså ikke!" Min far siger til hende: "Det er nu også ligemeget." Vi går videre.
Tænk sig, snart er det mig der er far, så er det pludselig min opgave at give mit barn tonsvis at oplevelser som denne, som brænder sig fast i hjernen.
Oplevelser af tillid, oplevelser af at jeg er der.
Slet slet ikke dårligt! Og vi smagte rugbrød, K-salat med skaldyr og alt det der, der hører sig til. Indtil videre ikke fantastisk. Pludselig opdager vi drømme-smagsprøve-boden: Toms guldbarre/ Fanta kombinationsboden! Vores lykke var gjort! At tænke sig man kunne være så heldig. Med ophøjet ærbødighed nærmer vi os, og har allerede i vores stille sind besluttet os for at det ikke skulle være hverken "Mørk" eller "Mælk" men "Nød" eller "Knas" der var målet! (Jeg må her minde læseren om at dette var før smarte chokoladekombinationer som Yoghurt/Jorbær og Chokolade/Daim(?!?) - så "Knas" var rimelig meget toppen af chokoladevarianter!)
Da vi kommer hen til boden og smagsoplevelsen er så tæt på som aldrig før, bliver vi brat revet ud af drømmetilstanden, for endnu inden vores barnefingre kommer i kontakt med chokoladen stopper smagsprøvebods-over- magt-konge- damen os: "Nu tror jeg vist ikke I skal have mere, I har allerede fået rigeligt!"
Men det var jo løgn.. Vi havde først lige nu opdaget denne smagsprøvebod. Så vi sagde at vi altså ikke havde været her før. Det havde vi i hvert fald, og hvor var vores forældre?? - De kommer lige om lidt, vi er bare løbet i forvejen. Herefter tilkaldte hun en vagt som kom og fulgte os ud! - Jeg blev som 11-årig, sammen med min lillebror, smidt ud af Kvickly.
Som barn var jeg hverken sej eller smart eller en bølle, og jeg ville bestemt ikke turde lyve om hvorvidt jeg havde taget chokolade en gang før, ej heller var jeg så cool at jeg ikke var ked af det da mor og far endelig kommer til Kvickly. Vi forklarer hvorfor vi står udenfor. Far går med mig og min bror direkte til guldbarreboden, han er ikke sur, han er ikke hidsig, han skælder ikke ud, han råber ikke, han opfører sig ikke som en nar. Han tager et stykke chokolade giver det til mig, han tager et og giver det til min bror, han tager ikke noget selv. Diktator-damen prøver: "Du skal altså ikke give dem noget, de har fået masser af gange.". Jeg afbryder: "Det har vi altså ikke!" Min far siger til hende: "Det er nu også ligemeget." Vi går videre.
Tænk sig, snart er det mig der er far, så er det pludselig min opgave at give mit barn tonsvis at oplevelser som denne, som brænder sig fast i hjernen.
Oplevelser af tillid, oplevelser af at jeg er der.
Så skal jeg da ellers love for at jeg har fået sommerferie og dermed masser af tid til at klippe stand up sammen. Opfindsomheden mht. rulletekster/credits kan måske diskuteres, men klippet er hvert fald på det der youtube. Klippet er fra min optræden til LMs gospelstævne (foran 200 mennesker - just in case anyone would like to know ), og rent kronologisk ligger dette klip altså før min optræden til Access.
Det kombinerer to af mine allermest yndlingsting: Skriftlige eksamener og en hørbuks.
), og rent kronologisk ligger dette klip altså før min optræden til Access.Det kombinerer to af mine allermest yndlingsting: Skriftlige eksamener og en hørbuks.
Det må være virkelig frustrerende at sidde i PR-afdelingen hvis udviklingsafdelingen ikke rigtigt kommer op med nogle nyheder. Så er der ikke rigtigt andet at gøre end at ændre "God sæbe" til "Rigtig rigtig god og effektiv sæbe", og vupti... er man uundværlig igen!
Ældre >>
