Det er mig en stor glæde og fornøjelse, og med stolthed i stemmen/ tastaturet at jeg kan indvi denne nye kategori. Jeg byder kategorien/ emnet velkommen i bloggen og håber den vil finde sig godt tilpas, og at den må blive til glæde for mange.
Jeg skal dog ikke udelukke at kategorien skifter navn når vi på et tidspunkt ved mere om selve indholdet af kategorien 
Og findes en bedre måde at starte en kategori, end med et billede af centrum for kategorien? Jeg tror det ikke! Værsgo, et billede af vores barn:
Thi vi har nemlig været til scanning (ja, jeg siger vi, selvom det mest var Heidi der blev scannet - mit billede viste bare jeg havde spist noget meget mærkelig pasta med kødsovs dagen inden
)
Konklusionen var, at det efter alt at dømme bliver: et barn! Og skal jeg selv sige det er jeg nok tilbøjelig til at kalde det kvalitetsarbejde! ("Fantastisk!" skrev BT. - "Mesterværk!" skrev Information. - "Lad lige mig se" skrev Jyllandsposten (de havde sendt en ret lav rapporter))
Der var hvad der skulle være af knogler i arme og ben. Nyrer var der to af, ligeledes med lunger. Hjerte var der kun ét af, men det skulle efter sigende være meget normalt, og åbenbart bestemt ikke noget man går i panik over. (fandt jeg ud af! - de er oprigtigt talt ikke meget for man trykker på de der røde hjælp knapper når man er på et hospital. Ej heller er de meget for at man åbner døren og råber: "ER DER EN LÆGE TILSTEDE???" - og jeg skal ellers hilse og sige at de vagtfolk der er på hospitalet er nogen ordentlige fætre!)
Scanningen gik (med små afbrydelser (og store beroligende piller - vidste i at de har apparater til at tvinge de piller ned i folk?)) over al forventning. Alt ved barnet så ud til at være helt perfekt (ja ja, det anede mig )
Dog blev barnets fødselsdag flyttet (det har man åbenbart lov til
) fra den tidligere annoncerede 09.08.07 (som jo ellers er en - rent talmæssigt - rigtig flot dato) til den 06.08.07. Men hvem ved - det er vist i nogle tilfælde at den dato ikke holder helt når alt kommer til kort.
Én ting er hvert fald helt sikkert! - Jeg glæder mig helt utroligt meget! - Så ved du det: Jeg glæder mig til du kommer ud til os!
Og findes en bedre måde at starte en kategori, end med et billede af centrum for kategorien? Jeg tror det ikke! Værsgo, et billede af vores barn:
Thi vi har nemlig været til scanning (ja, jeg siger vi, selvom det mest var Heidi der blev scannet - mit billede viste bare jeg havde spist noget meget mærkelig pasta med kødsovs dagen inden
)Konklusionen var, at det efter alt at dømme bliver: et barn! Og skal jeg selv sige det er jeg nok tilbøjelig til at kalde det kvalitetsarbejde! ("Fantastisk!" skrev BT. - "Mesterværk!" skrev Information. - "Lad lige mig se" skrev Jyllandsposten (de havde sendt en ret lav rapporter))
Der var hvad der skulle være af knogler i arme og ben. Nyrer var der to af, ligeledes med lunger. Hjerte var der kun ét af, men det skulle efter sigende være meget normalt, og åbenbart bestemt ikke noget man går i panik over. (fandt jeg ud af! - de er oprigtigt talt ikke meget for man trykker på de der røde hjælp knapper når man er på et hospital. Ej heller er de meget for at man åbner døren og råber: "ER DER EN LÆGE TILSTEDE???" - og jeg skal ellers hilse og sige at de vagtfolk der er på hospitalet er nogen ordentlige fætre!)
Scanningen gik (med små afbrydelser (og store beroligende piller - vidste i at de har apparater til at tvinge de piller ned i folk?)) over al forventning. Alt ved barnet så ud til at være helt perfekt (ja ja, det anede mig
)Dog blev barnets fødselsdag flyttet (det har man åbenbart lov til
) fra den tidligere annoncerede 09.08.07 (som jo ellers er en - rent talmæssigt - rigtig flot dato) til den 06.08.07. Men hvem ved - det er vist i nogle tilfælde at den dato ikke holder helt når alt kommer til kort.Én ting er hvert fald helt sikkert! - Jeg glæder mig helt utroligt meget! - Så ved du det: Jeg glæder mig til du kommer ud til os!
Der er mange ting jeg kan bruge som bevis:
Jeg har et sygesikringsbevis og et CPR-nummer der beviser det. Jeg kan stort set ikke tale andre sprog end dansk, og jeg har en forfærdelig accent når jeg taler engelsk. Jeg har en ganske unaturlig forkærlighed for bacon. Jeg mener at - helt objektivt set - den vigtigste sportslige begivenhed nogensinde, for hele verdens vedkommende er: Europamesterskabet i fodbold i 1992! (dette til trods for at fodbold ikke nu (og ikke dengang) siger mig særligt meget)
Dette beviser også at jeg har den påkrævede overdrevne nationalitetsfølelse: Danmark er - helt objektivt set (jeg er sikker på alle i verden vil være enige med mig, hvis de vel at mærke lige satte sig ned og tænkte sig rigtig godt om) - verdens bedste land. Jeg synes kongehuset har sin berettigelse. Min nationale stolthed (som er det pæne navn vi har givet denne snævertsynethed) gør at jeg virkelig irriterer mig over at se filmen The Prince & Me (selvfølgelig først og fremmest fordi det er en stinkeringe tøsefilm, men jeg er trods alt gift med min kone, så... well, skidtet skal jo ses) I filmen fremstilles vores kronprins som en useriøs (ja undskyld mit hårde sprog) sjuft der ikke gider/kan noget som helst, og som kun interesserer sig for hurtige biler og/eller damer. Samtidig fremstilles Danmark som et naivt lille land hvor vores ordensmagt ikke har andet at lave end at afspærre veje så hans kongelige højhed kan køre om kap. Det vil jeg da ikke finde mig i! Vores kommende konge er for det første højt uddannet og har en af landets hårdeste militære uddannelser. Og politiet har langt vigtigere ting at tage sig til (så som at udsætte sig selv for fare mens de rydder et hus og forsvarer sig mod brosten, molotovcoctails og flammekastere(!))
Men det er ikke det eneste der beviser det: Så snart der falder mere en 4 cm sne udråber jeg "SNESTORM" og ryger med på mediernes massehysteri, og sidder hele dagen (ja, skolen var jo "sne-lukket") og følger vejret live på TV2 News (en kanal jeg ligeledes mener har sin fulde berettigelse, til trods for at landet kun er 43.000 km² - men de har jo en helikopter)
Alt i alt burde den være sikker nok. Jeg er dansk (thi der er vel ikke andre folkefærd der er fesne og er stolte af det? er der? well.. ikke desto mindre er det en udemærket beskrivelse af mig!)
MEN (for et "men" bør der være) en gratisavis bragte en version af denne noget omdiskuterede "Er-du-ordentlig-dansker" test, som man som indvandrer i Danmark skal bestå for at kunne få et lånerkort til biblioteket (jeg tror det er noget i den stil - jeg må indrømme at jeg ikke helt har sat mig ind i sagens fulde omfang).
Ud af 40 spørgsmål skal man svare rigtigt på 28 for at være ordentlig dansk (kunne man egentlig argumentere for at man kunne skære antallet af spørgsmål ned til et som var "Er du dansker? - Ja/Nej"?)
Det korte af det lange er: jeg fik 25 rigtige
og er dermed ikke dansker, eller i bedste fald en meget ringe en af slagsen.
Blandt andet vidste jeg ikke om Vilhelm Hammershøi var opdagelsesrejsende, videnskabsmand eller maler (og jeg er ret sikker på jeg ikke ønsker at vide det, eller jeg er i bedste fald flintrende ligeglad (med mindre han var maler, så vil jeg egentlig gerne vide noget om ham, for det er jeg helt tosset med! "Jeg tager 'malere der hedder Wilhelm' til 500, tak" ))
Men altså: Jeg tabte! Jeg har hverken lov at låne bøger, handle i Netto eller nyde min livret: bacon i svøb.
Heldigvis kan jeg synge som B.S.Ingemann: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme"
Prøv testen her
Jeg har et sygesikringsbevis og et CPR-nummer der beviser det. Jeg kan stort set ikke tale andre sprog end dansk, og jeg har en forfærdelig accent når jeg taler engelsk. Jeg har en ganske unaturlig forkærlighed for bacon. Jeg mener at - helt objektivt set - den vigtigste sportslige begivenhed nogensinde, for hele verdens vedkommende er: Europamesterskabet i fodbold i 1992! (dette til trods for at fodbold ikke nu (og ikke dengang) siger mig særligt meget)
Dette beviser også at jeg har den påkrævede overdrevne nationalitetsfølelse: Danmark er - helt objektivt set (jeg er sikker på alle i verden vil være enige med mig, hvis de vel at mærke lige satte sig ned og tænkte sig rigtig godt om) - verdens bedste land. Jeg synes kongehuset har sin berettigelse. Min nationale stolthed (som er det pæne navn vi har givet denne snævertsynethed) gør at jeg virkelig irriterer mig over at se filmen The Prince & Me (selvfølgelig først og fremmest fordi det er en stinkeringe tøsefilm, men jeg er trods alt gift med min kone, så... well, skidtet skal jo ses) I filmen fremstilles vores kronprins som en useriøs (ja undskyld mit hårde sprog) sjuft der ikke gider/kan noget som helst, og som kun interesserer sig for hurtige biler og/eller damer. Samtidig fremstilles Danmark som et naivt lille land hvor vores ordensmagt ikke har andet at lave end at afspærre veje så hans kongelige højhed kan køre om kap. Det vil jeg da ikke finde mig i! Vores kommende konge er for det første højt uddannet og har en af landets hårdeste militære uddannelser. Og politiet har langt vigtigere ting at tage sig til (så som at udsætte sig selv for fare mens de rydder et hus og forsvarer sig mod brosten, molotovcoctails og flammekastere(!))
Men det er ikke det eneste der beviser det: Så snart der falder mere en 4 cm sne udråber jeg "SNESTORM" og ryger med på mediernes massehysteri, og sidder hele dagen (ja, skolen var jo "sne-lukket") og følger vejret live på TV2 News (en kanal jeg ligeledes mener har sin fulde berettigelse, til trods for at landet kun er 43.000 km² - men de har jo en helikopter)
Alt i alt burde den være sikker nok. Jeg er dansk (thi der er vel ikke andre folkefærd der er fesne og er stolte af det? er der? well.. ikke desto mindre er det en udemærket beskrivelse af mig!)
MEN (for et "men" bør der være) en gratisavis bragte en version af denne noget omdiskuterede "Er-du-ordentlig-dansker" test, som man som indvandrer i Danmark skal bestå for at kunne få et lånerkort til biblioteket (jeg tror det er noget i den stil - jeg må indrømme at jeg ikke helt har sat mig ind i sagens fulde omfang).
Ud af 40 spørgsmål skal man svare rigtigt på 28 for at være ordentlig dansk (kunne man egentlig argumentere for at man kunne skære antallet af spørgsmål ned til et som var "Er du dansker? - Ja/Nej"?)
Det korte af det lange er: jeg fik 25 rigtige
og er dermed ikke dansker, eller i bedste fald en meget ringe en af slagsen.Blandt andet vidste jeg ikke om Vilhelm Hammershøi var opdagelsesrejsende, videnskabsmand eller maler (og jeg er ret sikker på jeg ikke ønsker at vide det, eller jeg er i bedste fald flintrende ligeglad (med mindre han var maler, så vil jeg egentlig gerne vide noget om ham, for det er jeg helt tosset med! "Jeg tager 'malere der hedder Wilhelm' til 500, tak" ))
Men altså: Jeg tabte! Jeg har hverken lov at låne bøger, handle i Netto eller nyde min livret: bacon i svøb.
Heldigvis kan jeg synge som B.S.Ingemann: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme"
Prøv testen her
Hermed vil jeg for første gang nogensinde ever (i hvert fald i min blog) indføre noget så fantastisk som et spil?
"Et spil?!?" Jamen er det ikke fuldstændigt nyt og første gang nogensinde ever (i hvert fald i din blog) at der bliver indført noget så fantastisk som et spil?
Det kunne man sige jo!
Som et hvert andet spil er der nogen regler! (tænk lige lidt over sandhedsværdien i den sætning: Er det virkelig sandt? Findes der virkelig ikke noget spil uden regler? Er et spil overhovedet et spil uden regler?)
DU er jo medspiller i spillet, og du spiller med alle andre der læser denne blog. Wau.. det er allerede et helt fantastisk spil. (og reglerne er ikke engang præsenteret endnu)
Regler:
1 En person starter spillet (det vil i dette tilfælde være mig) med at opstille to valgmuligheder (heraf navnet "X eller Y")
2 Næste person (det kunne være dig) svarer på valget, og giver en forklaring på hvorfor denne mulighed blev valgt frem for den anden. Ved at besvare valget får man retten (og pligten) til at opstille næste valg (med TO muligheder).
3 Nu kører spillet bare derudaf, ved at man hele tiden giver en forklaring på hvilken mulighed man vælger og opstiller nye valgmuligheder.
I praksis besvarer man en valgmulighed ved at trykke Comments.
Ja, det var svære regler, derfor kommer her et eksempel:
Jeg starter med fx. at opstille valgmulighederne:
Kasettebånd eller CD
Du trykker så Comments og svarer fx. "HELT klart Bånd, Cd'erne passer slet ikke i min båndoptager!" (eller måske et andet svar (og måske længere)) I slutningen af din kommentar skriver du så dine valgmuligheder op:
Smileys eller Smilies?
Næste person svarer så på dette valg, og .. ja vi er vist ved at få fat i systemet. Så mon ikke vi er klar til at gå i gang? Jo vi er! Klar? Her er første valg (som jo kun den superhurtige får lov at svare på):
Skrive i en Blog eller Skrive på en Blok?
"Et spil?!?" Jamen er det ikke fuldstændigt nyt og første gang nogensinde ever (i hvert fald i din blog) at der bliver indført noget så fantastisk som et spil?
Det kunne man sige jo!
Som et hvert andet spil er der nogen regler! (tænk lige lidt over sandhedsværdien i den sætning: Er det virkelig sandt? Findes der virkelig ikke noget spil uden regler? Er et spil overhovedet et spil uden regler?)
DU er jo medspiller i spillet, og du spiller med alle andre der læser denne blog. Wau.. det er allerede et helt fantastisk spil. (og reglerne er ikke engang præsenteret endnu)
Regler:
1 En person starter spillet (det vil i dette tilfælde være mig) med at opstille to valgmuligheder (heraf navnet "X eller Y")
2 Næste person (det kunne være dig) svarer på valget, og giver en forklaring på hvorfor denne mulighed blev valgt frem for den anden. Ved at besvare valget får man retten (og pligten) til at opstille næste valg (med TO muligheder).
3 Nu kører spillet bare derudaf, ved at man hele tiden giver en forklaring på hvilken mulighed man vælger og opstiller nye valgmuligheder.
I praksis besvarer man en valgmulighed ved at trykke Comments.
Ja, det var svære regler, derfor kommer her et eksempel:
Jeg starter med fx. at opstille valgmulighederne:
Kasettebånd eller CD
Du trykker så Comments og svarer fx. "HELT klart Bånd, Cd'erne passer slet ikke i min båndoptager!" (eller måske et andet svar (og måske længere)) I slutningen af din kommentar skriver du så dine valgmuligheder op:
Smileys eller Smilies?
Næste person svarer så på dette valg, og .. ja vi er vist ved at få fat i systemet. Så mon ikke vi er klar til at gå i gang? Jo vi er! Klar? Her er første valg (som jo kun den superhurtige får lov at svare på):
Skrive i en Blog eller Skrive på en Blok?
En lysende klar fremtid var hvad man spåede denne blog.
"Den vil bestå om tusinder af år" sagde man. Man hørte sætninger som: "Den blog er baaare fjing-diddeli-fjong, og super opdateret. Jeg læser den hver dag, så spændende er det at følge med i
" (det var mest hørt af folk som ikke selv havde så meget liv)
Men men men.. Hvordan er det da endt? Det er nu næsten en måned siden sidste indlæg. Man undres. Hvad er der sket? Er hverdagen gået i stå for denne umiskendeligt interessante blogger? Sker der intet nyt i hans liv? Har han tabt pusten/ gnisten/ glæden/ faklen/ brændet ved at skrive? Er hans øje faldet ud (det optræder jo hvert fald ikke som guest-star mere)? Er deres lejlighed den samme? Er...?
Ja spørgsmålene er mange! Og forunderligt nok er svarene lige så mangfoldige. De to mængder er faktisk lige store. Man kunne vel sige at der findes en bijektion mellem de to mængder. (Præcis den slags sætninger og externe links gør at savnet efter indlæg pludselig ikke virker så voldsomt alligevel).
Men når nu svarene og spørgsmålene har samme orden, hvorfor munder det så ikke ud i flere indlæg? Endnu et spørgsmål, og svaret findes i den sørgelige sætning ovenfor. Jeg har haft for travlt! Mine studier har fyldt mit hoved og overtaget en betragtelig del af mine tid. Grupper, deres undergrupper og afbildninger samt sortering af lister har gjort at jeg på groveste vis har forsømt min blog.
Men er det retfærdigt gjort overfor min blog?? Hvorfor er der ingen der griber ind? Og hvem tænker på børnene? Nej! Vi vil daske i bordet og lade vores stemme blive hørt! Vi vil marchere frem, med vores pande og fane højt, og vi vil...
Ok. En lille smule lang og lille smule kedelig indledning (der til sidst var ved at tage fuldstændigt overhånd) blot for at annoncere: Her kommer en kort punkt-opdelt update på hvad der rør sig i mit liv. Hvad er hot? hvad er not? Hvem er på? hvem er små? Hvad er cool, og hvad er bare en and (fugl - mest for rimets skyld)?
Barn
First things first. Jeg skal være FAR! og ja, det optager mig en del. Ikke at jeg umiddelbart kan gøre så meget fra eller til, men jeg glæder mig som/til et lille barn. I hverdagen ses det mest ved at Heidi ikke har lyst til mad, og det mad hun spiser har et lille smule kedeligt encore (om man så må sige ). Der er vel ikke så meget at sige om det punkt ud over at jeg glæder mig
Stand up
Det var en lørdag aften, datoen var 3. Februar 2007, klokken nærmede sig 20:30. Kulminationen var nær.
Jeg var blevet inviteret (ja vel nærmest booket (lad os kalde det det bare for min selvtillids skyld)) til at lave stand up comedy på LM's gospelstævne på Johannesskolen i Hillerød. Hvordan kan det nu være? spørger du nok. Jo - Jeg fik en mail som var blevet sendt forkert, den startede: "Hej Simon! Vil du..." - Den mail skyndte jeg mig naturligvis at svare på, og så plagede jeg i så ynkværdig en grad at de trods alt mente det ville blive for pinligt at sige nej. Altså: Jeg fik lov at lave stand up den 3. Februar!
Wau.. Hvor vildt! Kan du overhovedet det? Er du overhovedet sjov? og var det overhovedet fedt? OM DET VAR FEDT?!? YEEEHAA siger jeg bare! 
8)
Det var kanon- konge- kæmpe- kodylt (ok... nu lyder du bare gammel og fesen. stop så!) - kanin- kolosalt fedt!"slap nu af - så vildt er det vel næpp.." KANIN! blev der sagt! Det var ualmindeligt fedt... for mig vel at mærke. Om publikum kunne lide det meldes der ingenting om. Men jeg kunne! Det var fantastisk at stå på scenen foran over 200 mennesker og bare fjolle!
Jeg havde samlet materiale sammen til en halv time. Jeg havde lavet intromusik og allez muligt.
Det var noget af det fedeste jeg længe har lavet! - Og nu.. nu når det hele er overstået. Hvad så nu?. Tjaa.. nu er det bare at sidde og vente på at jeg kommer til at opleve det igen. (hvem ved måske også selv gøre noget for at det kommer til at ske)
Ihh. hvor er det dog spændende det hele - ikke mindst for dig at læse om det.. eller.. well, du er her hvert fald endnu.
Der er jo sket masser af andre spændende ting. Så som gardiner, øjne, huse, berømmelse, eksamener og mere af samme skuffe.
Men som man siger: "Du skal ikke have det hele nu" (det er der vel strengt taget ikke mange der siger mere nu til dags). Så jeg vil lægge mig til at sove på det, holde dig hen i spændende åndeløs spænding og spændt give dig resten af denne sindsoprivende spændende punktopstillede (fik jeg sagt spændende) spændende update ved en senere lejlighed.
"Den vil bestå om tusinder af år" sagde man. Man hørte sætninger som: "Den blog er baaare fjing-diddeli-fjong, og super opdateret. Jeg læser den hver dag, så spændende er det at følge med i
" (det var mest hørt af folk som ikke selv havde så meget liv)Men men men.. Hvordan er det da endt? Det er nu næsten en måned siden sidste indlæg. Man undres. Hvad er der sket? Er hverdagen gået i stå for denne umiskendeligt interessante blogger? Sker der intet nyt i hans liv? Har han tabt pusten/ gnisten/ glæden/ faklen/ brændet ved at skrive? Er hans øje faldet ud (det optræder jo hvert fald ikke som guest-star mere)? Er deres lejlighed den samme? Er...?
Ja spørgsmålene er mange! Og forunderligt nok er svarene lige så mangfoldige. De to mængder er faktisk lige store. Man kunne vel sige at der findes en bijektion mellem de to mængder. (Præcis den slags sætninger og externe links gør at savnet efter indlæg pludselig ikke virker så voldsomt alligevel).
Men når nu svarene og spørgsmålene har samme orden, hvorfor munder det så ikke ud i flere indlæg? Endnu et spørgsmål, og svaret findes i den sørgelige sætning ovenfor. Jeg har haft for travlt! Mine studier har fyldt mit hoved og overtaget en betragtelig del af mine tid. Grupper, deres undergrupper og afbildninger samt sortering af lister har gjort at jeg på groveste vis har forsømt min blog.
Men er det retfærdigt gjort overfor min blog?? Hvorfor er der ingen der griber ind? Og hvem tænker på børnene? Nej! Vi vil daske i bordet og lade vores stemme blive hørt! Vi vil marchere frem, med vores pande og fane højt, og vi vil...
Ok. En lille smule lang og lille smule kedelig indledning (der til sidst var ved at tage fuldstændigt overhånd) blot for at annoncere: Her kommer en kort punkt-opdelt update på hvad der rør sig i mit liv. Hvad er hot? hvad er not? Hvem er på? hvem er små? Hvad er cool, og hvad er bare en and (fugl - mest for rimets skyld)?
Barn
First things first. Jeg skal være FAR! og ja, det optager mig en del. Ikke at jeg umiddelbart kan gøre så meget fra eller til, men jeg glæder mig som/til et lille barn. I hverdagen ses det mest ved at Heidi ikke har lyst til mad, og det mad hun spiser har et lille smule kedeligt encore (om man så må sige
). Der er vel ikke så meget at sige om det punkt ud over at jeg glæder mig Stand up
Det var en lørdag aften, datoen var 3. Februar 2007, klokken nærmede sig 20:30. Kulminationen var nær.
Jeg var blevet inviteret (ja vel nærmest booket (lad os kalde det det bare for min selvtillids skyld)) til at lave stand up comedy på LM's gospelstævne på Johannesskolen i Hillerød. Hvordan kan det nu være? spørger du nok. Jo - Jeg fik en mail som var blevet sendt forkert, den startede: "Hej Simon! Vil du..." - Den mail skyndte jeg mig naturligvis at svare på, og så plagede jeg i så ynkværdig en grad at de trods alt mente det ville blive for pinligt at sige nej. Altså: Jeg fik lov at lave stand up den 3. Februar!
Wau.. Hvor vildt! Kan du overhovedet det? Er du overhovedet sjov? og var det overhovedet fedt? OM DET VAR FEDT?!? YEEEHAA siger jeg bare!
8)
Det var kanon- konge- kæmpe- kodylt (ok... nu lyder du bare gammel og fesen. stop så!) - kanin- kolosalt fedt!"slap nu af - så vildt er det vel næpp.." KANIN! blev der sagt! Det var ualmindeligt fedt... for mig vel at mærke. Om publikum kunne lide det meldes der ingenting om. Men jeg kunne! Det var fantastisk at stå på scenen foran over 200 mennesker og bare fjolle!
Jeg havde samlet materiale sammen til en halv time. Jeg havde lavet intromusik og allez muligt.
Det var noget af det fedeste jeg længe har lavet! - Og nu.. nu når det hele er overstået. Hvad så nu?. Tjaa.. nu er det bare at sidde og vente på at jeg kommer til at opleve det igen. (hvem ved måske også selv gøre noget for at det kommer til at ske)Ihh. hvor er det dog spændende det hele - ikke mindst for dig at læse om det.. eller.. well, du er her hvert fald endnu.
Der er jo sket masser af andre spændende ting. Så som gardiner, øjne, huse, berømmelse, eksamener og mere af samme skuffe.
Men som man siger: "Du skal ikke have det hele nu" (det er der vel strengt taget ikke mange der siger mere nu til dags). Så jeg vil lægge mig til at sove på det, holde dig hen i spændende åndeløs spænding og spændt give dig resten af denne sindsoprivende spændende punktopstillede (fik jeg sagt spændende) spændende update ved en senere lejlighed.
