Nej! - simpelthen nej! Du, min gode mand, er dumpet med UG og stjerne (hvilket er et udtryk fra vores forældres barndom (eller bedsteforældre.. eller din egen eller dine børns - afhængigt af hvor gammel du er (og hvem du er))) (Vel egentlig utroligt det her blog-halløj har slået igennem når det skal være så omstændigt at skrive noget som helst) Nå.. hvor var jeg? Ah jo: UG og stjerne (dette må naturligvis oversættes til nutidens karakterskala: UG og stjerne svarer vel til karakteren 13. Denne karakter skal naturligvis igen oversættes, og 13 svarer til karakteren 12 (på den nye og derfor dette øjebliks gyldige skala). 12 svarer på den gamle skala til enten 11 eller 13, dvs. 11, og 11 svarer (på forældre-skalaen) til BT og slange. Konklusionen må være at UG og stjerne faktisk slet ikke er så godt som vi gerne vil have det til at være (men hvad er i virkeligheden det (ja ud over kærligheden naturligvis (og is))))
To måneder er gået - Hvad har du opnået? Fik du set det du ville? Fik du hørt din melodi? Kort sagt: Hvordan står det til med bloggen? Det skal jeg såmænd sige dig: Ringe! - Ubetydeligt ringe! - "Undskyld men bruger du ikke ordet 'ubetydeligt' forkert i den sammenhæ..." - Sjældent har jeg set magen til ringe blog. Du smider om dig med fesne smileys og slatne holdninger! En gardin skideballe er hvad du burde få! -"Jeg tror måske 'gardin' er noget andet, mener du ikke gedi.." - Først vred, så lalle-kærlig og så en politisk kommentar?!? Nej nu har jeg aldrig kendt så magen til! Og kig dig omkring. Hvad ser du? Hvilken måned er vi i? December! Og hvad har din blog? Ja, det er rigtig: INGEN JUL! - "Tjaa.. det ved jeg nu ikke, der er da sne bagve.." - Dumpekarakter er hvad du får. Og jeg fratager dig din hemmelige agentstatus. Plus du får en negativ anmærkning i blog-bogen. Jeg kommer tilbage om en måned, og så vil jeg se jul, fest, farver, glad stemning, og skriv så noget med dyr! Alle kan li noget med dyr!
Skal jeg? Jeg burde nok lade være! Men jeg kunne jo lige... På den anden side, hvem hører efter? Jo, gør det nu bare! Ja, jeg kaster mig hovedkulds ud i det, og skriver en politisk(-agtig) kommentar!
"Hvad skal nu det til for?" tænker du nok. Sko bliv ved din hest! Og jo du har jo så inderligt ret. Jeg burde holde mig til at skrive noget om det jeg ved noget om. På den anden side ville det blive så kedelig en blog, og så spændende er naturskifer alligevel heller ikke. (Jeg må hellere for god ordens skyld sige at jeg jo ikke ved en hujende kanin om naturskifer - undskuld, jeg syntes bare det lød sjovt)
Konsekvens - for nogle nok bedst kendt som den anden halvdel af legen "Sandhed eller Konsekvens", et valg som i folkeskolen betød at man skulle smage på Ingers tandbøjle, eller ringe på hos naboen og spørge om de havde grisetæer. Alt i alt stille roligt, og vel nærmest sjovt (og af en eller anden grund tihvertifald bedre end i sandhed (!!!) at skulle svare på hvem fra klassen man kunne li)
Men tænk nu hvis man troede at dette var alt hvad "konsekvens" havde at byde på. Tænk hvis man troede konsekvens kun kom i det øjeblik man valgte det. Det er imidlertid ikke tilfældet! Faktisk kan konsekvens komme på de mærkværdigste tidspunkter. Et tænkt eksempel: Du hygger dig med nogen venner med at smide brosten, kanonslag og malingbomber efter politiet, pludselig kommer konsekvens ind (bemærk at du ikke har valgt det frem for fx. sandhed) og den betjent du kastede efter, tager hårdt fat i din arm og siger du skal sætte dig ned. Selvom du 2talt seriøst havde sat dig hvis han nu bare igen igen havde gidet spørge pænt, a'mar!. Sådan kan konsekvens også virke: hårdt fat i armen - ak dog ak dog!
Jeg vil ikke fortælle om hvorvidt jeg synes Faderhuset burde sælge ungeren, eller om det ville være analogt til at forhandle med terrorister. Det jeg vil er, at opfordre mødre til, når deres poder siger: "Nuvel moder, jeg drager nu ind og kaster med brosten mod ordensmagten", at respondere: "Meget vel, men husk at de ting vi gør kan have konsekvenser - kort sagt: jeg vil ikke høre noget tudefjæs hvis en betjent tager hårdt fat i din arm!"
Der er utroligt mange ting jeg ikke forstår, jeg nævner i flæng: Curling, Sukat, Hvordan man får sig selv til at kaste en brosten mod et andet menneske, Hvorfor det for nogle mennesker giver mening at smadre McDonalds under en demonstration mod at ungdomshuset skal ryddes, Hvorfor man medbringer hjelme, molotov cocktails og brosten til en fredelig demonstration, Hvordan i alverden det skulle kunne frembringe sympati at smadre butikker og privatpersoners cykler og biler.. Nåh jo, og Bridge, det forstår jeg heller ikke.
Og jeg forstår ikke hvorfor man føler man har lov til - først at kaste med brosten mod en betjent (vel med den hensigt at han skal komme til skade)- for derefter at klynke over at "pansersvinet faktisk tog hårdt fat i min arm, så det serjøzt gjorde naller". Ej heller forstår jeg hvorfor man dagen efter skal læse udtalelser som fx.:
Jamen selvfølgelig har du da ret. Selvom politiet er rare skal de da holde sige væk! Det er da klart! Og jo det ville da være smart af Faderhuset selv at prøve at få de unge ud! Tak fordi du delte din mening.
Ja til forskellighed! Ja til mangfoldighed! Ja til at der er plads til os alle sammen! Men hvorfor vil du risikere at du var skyld i at en far ikke kan holde jul med sin familie fordi han blev ramt af en brosten eller et kanonslag mens han passede sit job som betjent?...
Hmm.. måske er det her politisk kommentar-halløj alligevel ikke rigtig noget for mig. Der er for meget jeg ikke forstår, og hvad har du lært ved at læse dig gennem dette indlæg? Havde jeg en smuk pointe? Er vores fælles liv og færden blevet bedre? Næh.. Oh well, tilbage til mine naturskifer-studier
Og "kærlig" er lige præcis det rette ord, lyt blot hvorfor:
I al min bitre fortvivlelse over hvordan jeg nogensinde skulle komme til at cykle igen, foreslog min kærlige kone at jeg kunne skrive en mail til alle jeg kender og spørge om de havde en cykel de ikke brugte.
Det lød som en dårlig idé hvilket jeg også lod hende vide. Dog for at bevise hvor uvirksomt det ville være skrev jeg - meget skeptisk - en mail og sendte ud til dem jeg kender.
Og her viser kærligheden og alt det skønne i menneskeheden sig. Al mistro om hvorvidt mennesket kan være godt bliver gjort til skamme, og man får et glimt af hvad det betyder at Gud skabte mennesket i sit billede!
Folk videresendte mailen, og sendte sms'er til dem de kendte.
De sendte mig gode råd, som fx. følgende:
Du kan finde en stjålen cykel som ligger og flyder i parken, tage den med hjem og ringe til politiet. Du skal regne med at vente 10 minutter og blive stillet om til forskellige ugidelige folk som stiller spørgsmål om hvad i alverden du egentlig ringer til dem for og om cyklen ikke er fundet i et andet politidistrikt så de kan blive fri for at bruge tid på det selv..
Derefter forklarer du cyklens farve, køn, mærke. Du skal også presse på at de vil notere stelnummeret for ellers vil de helst være fri.
Du forklarer dem hvor cyklen nu står henne og spørger om de vil hente den.
Så svarer de at cyklen ikke er meldt stjålen og at de nok først henter dem om en uges tid. Du siger at det så er sandsynligt at folk har taget de gode dele af den eller stået og trampet på den. Men de er ligeglade.
Du venter nu stille og roligt i en måneds tid, og derefter er cyklen tydeligvis din.
Alt i alt fik jeg troen på det smukke og skønne i mennesket tilbage. Tak til jer alle! I er grunden til at "Merci"-reklamerne virker!
Leverandøren af cykel (mountainbike) blev (ligesom sidst) Lars hvis navn og arbejde for mig altid vil være direkte forbundet med perfektion og kvalitet. Mange tak, Lars!
Og tak alle i mine medmennesker. I er smukke og værdifulde.
Velkommen til det første oprigtigt bitre og negative blogindlæg - Dette vil være negativt på den negative måde, uden at være sjovt eller humoristisk, eller skrevet med et glimt i øjet. Ej heller vil der blive brugt smileys!
Tak, O du herlige transportmiddel.
Jeg kommer hurtigt langt omkring.
Den offentlige transport kan ikke konkurrere med hvad du kan tilbyde.
Det går let som ingenting.
O du ypperligste af jernheste.
Intet specielt var du - i denne verdens øje.
men for mig var du livsnerven - min mulighed for at komme rundt.
Sammen kunne vi alt! Ingen var et team som vi.
Blot er "vi" ikke mere!
Jeg har fået stjålet min cykel! Nogen har følt sig berettiget til at tage min låste cykel, der stod foran en kirke!
Min cykel var ikke ny og skinnende. Faktisk var det en gammel brugt cykel, Lars har sat i stand til mig. Og den virkede, og jeg brugte den med stort velbehag hver dag. Og sammen var vi Elvis af cykelstien.
For tyven har det resulteret i et af to; Enten 15 minutters sjov med at ødelægge min cykel eller en uretmæssig cykel.
For mig betyder det at jeg nu skal ud og bruge tid på at finde en ny (brugt) cykel, og bruge penge på en ny cykel (i december måned!).
Alt i alt (efter min mening) utrolig lille gevinst for tyven i forhold til det bøvl jeg får ud af det.
Ak, du ynkelige repræsentant for menneskeheden.
Jeg afskyr dine handlinger og hvad du står for.
Jeg håner din lave intelligens, og din enfoldighed.
Tænk at du som er et af mine medmennesker er så ynkværdigt
at du ikke engang magter at kende forskel på dit og mit.
Hvor er din hyldest af fejheden pinlig.
En kujon der ikke tør komme og fortælle mig:
"Jeg tager den"
Tænk at din tanketomhed gør...
Jeg er for vred. Du er ikke værdig at spilde mine ord på
Sørgeligt Pinligt Ynkeligt!
Jeg har undersøgt markedet, og det viser sig at brugt-cykelforhandlere på Nørrebro mener at hvad de har parkeret udenfor - under deres "Brugt cykler sælge"-skilt - er det pureste uld. En gennemsnits-brugt-cykel koster 1200 kr. Dvs. hvis jeg tager på lossepladsen og finder en gammel cykel og sætter en ny saddel på, så er den pludselig over tusinde kroner værd?
Retfærdigvis skal så siges: "Hvis du mener det er så let, så gør det dog selv!" - men der er jo en grund til at jeg læser på universitetet. Netop den at for mig er det jo ikke så let. Dermed er der kun en løsning: Jeg kaster mig selv helt i brugt-cykel-pusherens vold, erkender min afhængighed af ham, og må derfor betale derefter!
Tak o prægtig cykel for den tid vi havde sammen.
Når et lys slukkes, så tændes der et nyt
